USA: Hvad kostede sexskandalerne?

Bufo viridis © Matt Reinbold

USA: Hvad kostede sexskandalerne?

December 3, 2015      Nyheter      Torstein Seim      no responses

Tagged with:



Følgende informasjon er hentet fra “Vi er også kirken” i Danmark  sin nyhetsbulletin nr 13:
Dette er et  utdrag  av leder i National Catholic Reporter 2. november 2015.

“Den katolske kirke i USA har været hårdt ramt af præsters seksuelle misbrug af mindreårige og biskoppernes cover-up. Ofrenes personlige tragedie, ødelagte liv og mistet tro er efterhånden veldokumenteret. Den efterfølgende manglende tillid til kirken som institution er også veldokumenteret. Men de økonomiske omkostninger, krisen har skabt, har hidtil ikke været tilstrækkeligt dokumenteret.

Nu har en undersøgelse, foretaget af professor i regnskabsførelse Jack Ruhl og Diane Ruhl, på vegne af National Catholic Reporter rådet bod på det. Vi kan opgøre krisens økonomiske omkostninger til mindst 3.99 mia. US $, siger de.

”Siden 2004 har de amerikanske biskoppers National Review Board og deres kontor for beskyttelse af børn og unge udsendt årlige rapporter, der afslører nogle disse data, men vi har aldrig været sikre på, at disse rapporter fortalte den fulde historie. Det drejer sig især om rapporterne fra de tidligste år og fra de religiøse ordener”. Jack og Diane Ruhl mener, at have fundet en forskel på næsten en mia. dollars mellem de tal, de fandt, og hvad biskopperne havde rapporteret.

Deres undersøgelse har også kunnet afsløre eksistensen af skjulte udgifter, og at dokumenter er forsvundet eller blevet destrueret. Hvor meget har bispekonferencerne brugt på at forhindre, at politikerne skulle beslutte at udvide forældelsesreglerne? Tal på dette lobbyarbejde er næsten umuligt at finde.

Man kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange hjemløse der ikke har kunnet få en bolig, og hvor mange sultende der ikke har kunnet få et måltid mad som følge af denne krise. Men vi ved, at skoler er blevet lukket, sogne nedlagt, ejendomme bortsolgt, personale fyret og uddannelsesprogrammer stoppet.

De 3.99 mia., kirken har brugt, siden krisen begyndte, er tabt for evigt. Den institutionelle kirke har i de senere år vedtaget regler, der kan forhindre sexmisbrug i fremtiden. Det næste er at genopbygge kirkefolkets tillid. Det vigtigste i den retning er at arbejde hen imod en fuldstændig åbenhed om det enkelte bispedømmets økonomi.

(Uddrag af leder i National Catholic Reporter 2. november 2015. Interesserede kan læse mere herom med fyldigere dokumentation ved at google Jack Ruhl, Diane Ruhl).”

Bilde The Basilica of St. Patricks i New York. Bildet har ingenting med innholdet å gjøre. Kun en illustrasjon.

 



Comments are closed.