Nyhetsbrev

Nyhetsbrevet er nå nedlagt. Alle tidligere utgaver kan finnes i arkivet.
Les arkivet...

Medlemsskap

For medlemsskap
send epost til
medlemsservice
(a)ogsavierkirken.no

Nye kardinaler

November 6, 2016      Nyheter      Torstein Seim      no responses

Tagged with:



Søndag den 9. oktober offentliggjorde pave Frans navnene på de 17 nye kardinaler, han havde udnævnt. Gruppen omfatter mænd fra fem lande, som aldrig tidligere har haft en kardinal:  Bangladesh, Den central-afrikanske Republik, Lesotho, Malaysia og Papua New Guinea. Også pavens udsending i Syrien fik den røde hat, hvilket ses om udttryk for kirkens omsorg for befolkningen i det krigshærgede land. De øvrige udnævnte er fra Venezuela, Brasilien, Spanien, Belgien, Mauritius, Mexico, Italien, Albanien og USA.

De tre amerikanere er ærkebiskopperne Blaise J. Cupich og Joseph Tobin fra henholdsvis Chicago og Indianapolis samt den tidligere biskop i Dallas Kevin Farrall, som pave Frans for nylig kaldte til Vatikanet for at blive chef for det nyoprettede departement for familien og lægfolket. Bemærkelsesværdigt er det, at de alle tre offentligt har kritiseret det republikanske partis holdninger til sociale reformer, våbenkontrol og indvandrere og flygtninge, mens flertallet af de øvrige amerikanske biskopper mere eller mindre åbenlyst har allieret sig med partiet på grund af dets modstand mod abort og homoseksuelle ægteskaber. Bemærkelsesværdigt er det endvidere, at den stærkt konservative ærkebiskop Charles Chaput af Philadelphia, der ofte har kritiseret pave Frans, endnu engang er blevet forbigået.

Det er altså tydeligt, at pave Frans så småt er i gang med at udskifte de stærkt konservative og konfrontatoriske biskopper, som hans to forgængere udnævnte, med mere midtsøgende mænd. De nyudpegede kardinaler vil modtage den røde hat ved en ceremoni den 19. november. Herefter vil det valgbare kardinalkollegium bestå af 111 medlemmer. 24 af dem er udpeget af Johannes Paul II, 56 af Benedikt XVI og 44 af Frans. Andelen de af Frans-udnævnte vil dog blive øget i 2017, når to Johannes Pauludnævnte og to Benedikt-udnævnte falder for aldersgrænsen. Desuden vil han ved det næste konsistorie (formentlig februar-marts 2017) kunne udnævne yderligere ni, hvis han ønsker at gøre kollegiet komplet (max. 120).

Kilde: VI ER OGSÅ KIRKEN – en forening af katolikker www.veok.dk



Comments are closed.